fbpx
Annonce

Mingueza: 'Vi var mere effektive mod Granada'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 10.01.21

© Getty Images
// Mingueza

Barcelona leverede endnu en flot indsats i lørdagens 4-0 La Liga-sejr over Granada. Barcas unge forsvarstalent, Óscar Mingueza, var godt tilfreds med holdets præstation, da han mødte pressen efter kampen.

Barca har unægteligt haft deres op- og nedture i denne sæson, men ligner langt om længe at været fundet ind til en eller anden form for stabilitet. Lørdag aften kunne man således glæde sig over tre point yderligere i ligaen, da holdet besejrede Granada 4-0 på to mål af henholdvis Messi og Griezmann.

Catalanernes unge forsvarskomet, Óscar Mingueza, leverede ligeledes endnu en flot præstation og blev efter kampen spurgt ind til holdets positive udvikling. Her insisterede Mingueza på, at spillernes motivation og arbejdsvillighed hele tiden har været den samme.

'Vi arbejder, som vi altid har gjort. Træningssessionerne forløber på samme måde, men vores effektivitet udgjorde forskellen. En dag måtte chancerne jo begynde at gå ind' udtalte Mingueza med reference til, at Barca generelt har haft svært ved at omsætte chancer til mål under Ronald Koeman.

'Jeg er glad for sejren. Vi har været væk hjemmefra i tre kampe i træk nu. Det var vigtigt at starte kampen, som vi gjorde' lød det videre fra catalaneren, der har gennemlevet lidt af et gennembrud henover de seneste uger.

I gårsdagens kamp dannede Mingueza par med Samuel Umtiti i midterforsvaret. Franskmanden leverede ligeledes en stabil præstation efter en lang skadesperiode, hvorfor han også fik et par ord med på vejen. 'Han spillede rigtig godt. Jeg er meget glad på hans vegne. Han fortjente det efter at have været ude i lang tid' lød det afslutningsvis fra Mingueza.

.:FORSIDE:.