fbpx
Annonce

Miami-ejer: 'Messi kommer til at spille her'

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.06.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Miami


Hvis Lionel Messi en dag gerne vil spille i den amerikanske MLS, så kan David Beckhams nye klub Inter Miami måske være en mulighed for argentineren. Miami-medejeren Jorge Mas tror, at Messi kommer til at spille for dem.

'David Beckham og jeg har arbejdet meget hårdt på dette projekt. Vi har ambitioner om at bringe de bedste spillere til denne klub. Lionel Messi er uden tvivl den bedste spiller nogensinde' sagde han til den amerikanske avis Miami Herald.

'Jeg er optimistisk vedrørende at få Messi til klubben, så han kan spille i vores Inter-Miami-trøje. Det vil fuldende arven fra den største spiller i vores generation og det stemmer overens med ejernes ambitioner for Inter Miami, som er at opbygge et hold i verdensklasse' tilføjede han.

Lionel Messi har tidligere luftet idéen om at spille i USA på et senere tidspunkt i karrieren. Inter Miami har også været nævnt som en mulig destination for 33-årige Messi, hvis han vælger at spille i MLS på et tidspunkt.

.:FORSIDE:.