fbpx
Annonce

Mestre: 'Spillerne bad om at få Neymar tilbage'

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.02.20

© Getty Images
// Neymar // Mestre

Barcas tidligere vicepræsident, Jordi Mestre, fortalte tidligere på ugen, at Neymar hurtigt fortrød sit skifte til PSG og grædende bad om at komme tilbage. Nu fortæller han, at også spillerne har bedt om at få brasilianeren retur til Camp Nou.

Barca var sidste sommer i seriøse forhandlinger med PSG om at få Neymar tilbage. Nu fortæller Jordi Mestre, at det ikke kun var klubbens ledelse, som ønskede Neymar tilbage, men at Barca-spillerne også havde samme drøm.

'I al den tid jeg var i Barca, så var der kun et tilfælde, hvor spillerne bad om at hente en bestemt spiller. Det var Neymar de bad om' fortæller Mestre til Catalunya Radio.

Mestre forlod sidste sommer jobbet som vicepræsident i Barca. Angiveligt var det fordi, at han ikke var enig i købet af Neymar.

Sin afgang kommenterede han også på. 'Jeg forlod klubben, fordi jeg var uenig med den sportslige ledelse i den periode, og jeg var alene om at støtte Pep Segura' afsluttede han og indikerede altså, at der var noget om snakken.

Piqué afslørede tidligere på sæsonen, at flere af spillerne var parate til at udskyde store økonomiske bonusser for at hjælpe klubben med at få råd til Neymar sidste sommer, men det afviste klubben dengang.

.:FORSIDE:.