fbpx
Annonce

Mesterskabet afgøres måske først på sidste spilledag

Rune Stentoft Arlbjørn - 02.05.21

© Getty Images
// La Liga // Real Madrid // Atletico Madrid // Sevilla

De seneste uger har ligaen i toppen af tabellen været utrolig tæt, hvor Atlético Madrid, Real Madrid, Barca og Sevilla på skift alle har smidt vigtige point i mesterskabskampen. Derfor afgøres ligaen måske først til allersidst.

Ligaen er på ingen måde afgjort, da fire klubber stadig er spil til at blive spanske mestre i 2021. Der er tale om Atlético Madrid, Real Madrid, Barca og Sevilla. Lørdag var Atlético og Real Madrid begge i aktion, hvor de vandt deres kampe.

I aften skal Barca i kamp på udebane mod Valencia, mens Sevilla spiller i morgen mod Athletic Club Bilbao. Vinder Barca og Sevilla deres kampe i denne runde, så vil der stadig kun være tre point mellem de fire bedste hold i ligaen indtil videre.

I det tilfælde vil Atlético så fortsat være på førstepladsen med 76 point, mens Sevilla vil indtage fjerdepladsen med 73 point. Derfor vil det ikke være utænkeligt, hvis La Liga først afgøres på den sidste spilledag om tre uger den 23. maj.

På sidste spilledag skal Barca en tur til Baskerlandet, hvor de møder Eibar på Ipurua. På samme tidspunkt spiller Altético Madrid hjemme mod Osasuna, Real Madrid møder Villarreal hjemme, mens Sevilla tager imod Deportivo Alavés.

Se den aktuelle stilling i La Liga ved at klikke her.

.:FORSIDE:.