fbpx
Annonce

Messi afleverede kun otte gange til offensivspillerne

Anders Lang Jensen - 22.11.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Atletico Madrid

Nederlaget til Atlético Madrid lørdag aften satte endnu en streg under den svingende sæsonstart, som Ronald Koeman og Barca-holdet har fået i ligaen. Og statistikken efter opgøret lyver ikke - heller ikke om Messis præstation.

Barcas offensive præstation led under den manglende kreativitet og sammenhængskraft mellem de fire offensivspillere i Barca-opstillingen. Spillet flød aldrig, og efter opgøret på Wanda Metropolitano taler statistikkerne også sit tydelige sprog.

Statistikmediet Opta har nemlig sat tal på blandt andet Lionel Messis pasninger i opgøret til udvalgte spillere. I nederlaget til Atlético Madrid afleverede Messi blot 8 gange sammenlagt til de tre øvrige offensivspillere Pedri (2), Griezmann (1) og Dembélé (5).

Ydermere modtog argentineren også kun bolden fra selvsamme spillere 9 gange sammenlagt i kampen. Messi er under Ronald Koeman placeret som den helt frie offensive midtbanespiller, der skal være bindeleddet i offensiven. Men mod Atlético kombinerede 10’eren ikke som normalt med resten af holdet, hvilket uden tvivl vil give Koeman panderynker og store overvejelser om de kommende kampe rent taktisk.

.:FORSIDE:.