Messis 8. hattrick er rekord i Champions League

FCBARCELONA.DK - 19.09.18

Lionel Messi er ganske enkelt ikke til at stoppe! Med sine tre mål mod PSV Eindhoven er han den eneste nogensinde, der har scoret otte hattricks i Champions Leagues lange historie.

Indtil i går aftes måtte Messi dele rekorden på syv hattricks i Champions League med sin evige rival Cristiano Ronaldo, men nu sidder argentineren på rekorden alene. Nu er det så op til Juventus-spilleren at svare igen, når italienerne i aften møder Valencia på udebane.

Med sine tre mål viser Messi hvilken form han er i, her i sæsonstarten. Han er nu noteret for hele syv fuldtræffere i blot fem kampe. I ligaen er han noteret for fire scoringer i fire kampe. Den effektivitet tegner godt for resten af sæsonen.

Som altid når Messi scorer tre mål eller flere i samme kamp, tog han bolden med sig hjem efter triumfen mod PSV. Der må efterhånden være godt fyldt op hjemme i skabet.

.:FORSIDE:.