Messi efter nederlag: 'Vi rejser os igen'

FCBARCELONA.DK - 16.06.19

© Getty Images

Lionel Messi forsøgte at holde en positiv tone, da han udtalte sig efter Argentinas nederlag til Colombia ved Copa América natten til søndag. Barca-angriberen er sikker på, at argentinerne vil rejse sig mod Paraguay.

Messi er som bekendt kaptajn for det argentinske landshold og den rolle påtog han sig efter nederlaget til Colombia, hvor han foran pressen gik forrest og udtalte sig vegne af holdet.

'Det er altid alvorligt når Argentina taber, men vi har en god trup og vi rejser os igen. Vi er klar til udfordringen og skal være stærke og ikke hænge med hovedet' kom det fra Messi efter kampen, som altså blev tabt med 2-0 til Colombia.

'Der er stadig lang vej endnu og bortset fra resultatet, så lavede vi mange gode ting i dag. Da vi spillede allerbedst scorede de deres første mål og det ramte os hårdt. Det er vi rigtig ærgerlige over' fortsatte han.

'Vi har ikke tid til at beklage os. Vi skal bruge de gode ting fra kampen til at vinde over Paraguay' afsluttede han om Argentinas næste opgave.

.:FORSIDE:.