Messi træner stadig for sig selv

FCBARCELONA.DK - 21.08.19

Leo Messi er stadig ikke klar til at træne med holdkammeraterne. Ved onsdagens tidlige træning så man ham endnu en gang træne for sig selv. Nu ventes der spændt på om han træner med i aften.

Det var ventet at Messi ville slutte sig til holdets træning i starten af denne uge, men det er endnu ikke sket. Han træner på græs med bold, men uden at deltage i den normale træning med holdkammeraterne. Sådan var det også i formiddags.

Der er ingen tvivl om, at Barca passer særdeles godt på Messi, der for tre uger siden pådrog sig en skade i højre læg. Man ønsker ikke at forcere noget så tidligt på sæsonen og det er nok årsagen til, at han endnu ikke er tilbage.

Barca træner en gang mere i aften og her ventes der spændt på, om Messi endelig slutter sig til holdkammeraterne. Gør han ikke det, må han betragtes som tvivlsom til søndagens hjemmekamp mod Betis.

.:FORSIDE:.