fbpx
Annonce

Messi trækker fra på topscorerlisten i La Liga

FCBARCELONA.DK - 25.02.21

// Lionel Messi // Elche


Lionel Messi nettede onsdag to gange i hjemmekampen mod Elche i den spanske liga. De to scoringer betyder, at argentineren går alene i spidsen på topscorerlisten, hvor han trækker fra Luis Suárez.

Barca kom søndag tilbage på sporet efter et par skuffende kampe, da man hjemme mod Elche vandt sikkert med 3-0. Det skete blandt andet på to scoringer af Lionel Messi i anden halvleg.

De to scoringer betyder, at Messi går alene spidsen på topscorerlisten i den spanske liga, hvor han nu er oppe på 18 mål. Argentineren trækker dermed fra sin tidligere holdkammerat og gode ven, Luis Suárez, som har scoret 16 gange - dog med en kamp til gode.

Messis scoringer mod Elche understreger den gode stime, som den argentinske troldmand befinder sig rent scoringsmæssigt i ligaen. Her har han nemlig scoret i de seneste syv runder.

Se topscorerlisten i La Liga her.

.:FORSIDE:.