fbpx
Annonce

Messi: 'Tiden for at stoppe kommer tættere på'

FCBARCELONA.DK - 03.12.19

// Lionel Messi

Leo Messi virkede både glad for taknemmlig, da han i går aftes vandt Ballon d'Or. I sin takketale overraskede han ved at sige, at han er klar over, at karrieren begynder at lakke mod enden.

Her er hvad Messi udtalte, da han havde fået overrakt sit sjette Ballon d'Or trofæ:

'Jeg vil gerne takke de journalister der har stemt på mig og tak til mine holdkammerater. Det er 10 år siden jeg vandt min første Ballon d'Or og dengang mødte jeg op med mine tre brødre. Jeg var kun 22 år og kunne slet ikke forstå, hvad jeg oplevede. Nu 10 år senere får jeg den sjette og tiden er helt anderledes nu, med min kone og vores tre børn.

Jeg er aldrig holdt op med at drømme eller ønske at udvikle mig, blive bedre hver dag og nyde at spille fodbold. Takket være Gud kan jeg lave det jeg bedst kan lide og jeg håber jeg kan nyde det i mange år. Jeg er bevidst om min alder, så det gælder om at nyde det, for tiden for at stoppe kommer tættere på. Tiden går stærkt, men jeg håber at have adskellige år tilbage.

Jeg er meget glad for at kunne opleve dette øjeblik. Jeg forsøger altid at overgå mig selv på det sportslige plan og jeg fortsætter med at arbejde for at blive bedre. Individuelle trofæer vil aldrig kunne gøre mig tilfreds, for de vil altid være sekundære i forhold til de kollektive præmier. Jeg forsøger at kæmpe med om det hele og nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Det handler om at nyde det mens du prøver' afsluttede han.

.:FORSIDE:.