fbpx
Annonce

Messi støtter Ronaldinho efter moderens død

FCBARCELONA.DK - 22.02.21

// Ronaldinho


Brasilianske Ronaldinho har ikke haft det nemt på det seneste og lørdag blev det endnu værre, da han mistede sin mor efter flere måneders kamp mod coronavirus. Søndag sendte Messi en kærlig besked til sin tidligere holdkammerat.

Ronaldinhos mor, Doña Miguelina, gav lørdag op efter at have kæmpet mod coronavirus. Hun blev indlagt i Porto Alegre den 21. december, men på trods af en længere behandling lykkedes det hende ikke at komme sig. Doña Miguelina blev 71 år gammel.

Søndag aften lagde Lionel Messi en besked ud på Instagram til Ronaldinho, hvor han kondolerer og støtter sin tidligere holdkammerat og mentor i denne svære tid.

'Ronnie, jeg har ingen ord. Jeg kan ikke tro det. Jeg vil blot sende en masse styrke og et stort knus til dig og hele familien. Jeg er ked af det - må hun hvilke i fred' skrev Messi.

Moderens død kommer efter et turbulent 2020 for Ronaldinho, der som bekendt blev anholdt og fænglset i marts for at have rejst ind i Paraguay med et falsk pas. Brasilianeren blev først løsladt i august.

.:FORSIDE:.