fbpx
Annonce

Messi spiller sin kamp nr. 350 på Camp Nou i dag

FCBARCELONA.DK - 15.02.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Getafe

Leo Messi er godt i gang med at slå stort set alle rekorder han kan som Barca-spiller. Dagens kamp mod Getafe bliver nr. 350 for ham i Barca-trøjen hjemme på Camp Nou og i de 349 foregående kampe har han scoret 364 mål..

Det er nogle surrealistiske cifre Messi byder på som Barca-spiller, for udover de 364 mål på eget græs, har han samtidig leveret 128 oplæg. Disse tal vidner om den enorme betydning han har for holdet.

Når det gælder ligaen, har Messi spillet 236 hjemmekampe, hvor det er blevet til 200 sejre og hele 251 mål, mens han i Champions League har scoret 67 mål i 66 kampe. I Copa del Rey er det blevet til 38 kampe og 35 mål, mens han i den spanske Supercup har scoret 11 mål i 9 kampe.

De flotte tal må gerne blive forbedret yderligere, når Getafe i eftermiddag gæster Camp Nou.

.:FORSIDE:.