fbpx
Annonce

Messi slap med skrækken efter slem tackling

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.08.20

// Lionel Messi // Napoli


Lionel Messi blev i slutningen af første halvleg sparket ned bagfra af Kalidou Koulibaly og argentineren lå efterfølgende og vendte sig i store smerter, men Barcas anfører slap med skrækken.

Det lignede en skade til Messi, da han blev sparket ned af Koulibaly, der dog ikke gjorde det med vilje, da han ikke så Messi komme. Argentineren lå og vred sig og fik behandling med kølespray i flere minutter, men heldigvis kunne argentineren spille videre.

Messi spillede kampen færdig uden problemer, men spørgsmålet er, om argentineren kommer til at mærke et efterspil i de kommende dage, for det var en hård tackling af Napoli-forsvarsspilleren. Tiden vil vise i de kommende dage om Messi stadig er helt fit.

Messi var igen arkitekten bag Barcas sejr over Napoli, da han med sit flotte mål til 2-0 bragte Barca på vej mod sejren. Tacklingen fra Koulibaly på Messi resulterede også i et straffespark, som Suárez omsatte til en 3-0 føring. Nu er Barca videre til kvartfinalen, hvor Bayern München venter.

.:FORSIDE:.