fbpx
Annonce

Messi scorer topkarakter for femte gang i sæsonen

Magnus Wind - 11.02.20

© Getty Images
// Real Betis

Leo Messi spillede en imponerende kamp i søndagens 2-3 sejr over Real Betis i La Liga, hvor han blandt andet bidrog med alle tre assists. Det giver argentineren en topkarakter, hvilket er femte gang i sæsonen. 

Der er ingen tvivl om Messis betydning for Barca, hvilket blev symboliseret godt i weekendens 2-3 sejr ude over Real Betis. Her lagde argentineren op til alle tre scoringer og havde desuden seks vellykkede driblinger. Hans præstation i opgøret har udløst topkarakteren 10,0 hos fodbold-sitet whoscored.com, som giver karakterer til spillerne i de største ligaer på baggrund af statistiske præstationer og sætter derefter rundens, månedens og sæsonens hold.

Hvis man udelukkende kigger på Messis præstationer i La Liga, så er det femte gang i denne sæson samt for anden runde i træk, at han får denne karakter. Det er imponerende, når man også tager i betragtning, at argentineren var skadet i starten af sæsonen og derfor kun har spillet 17 af 23 ligakampe fra start. 

Derudover, så var Messi den eneste Barca-spiller på denne rundens hold i La Liga.

.:FORSIDE:.