fbpx
Annonce

Messi raser på Instagram: 'Fake news. Det er løgn'

FCBARCELONA.DK - 10.04.20

© Getty Images

Leo Messi er tydeligvis blevet godt træt af den argentinske presses opfindsomhed med "nyheder" om ham. I en skarp reaktion på Instagram betegner han tre konkrete historie som direkte løgne.

Det er sjældent man ser Messi med udmeldinger på de sociale medier, men når han gør det, er det fordi han har noget på hjertet. Det så man eksempler på, da han tidligere på sæsonen reagerede skarpt på sportschef Eric Abidals kritik af holdet og for nyligt, da spillerne blev kritiseret for at tøve med en lønnedgang.

Nu har Messi så sat sig til tasterne igen, denne gang rettet mod specielt den argentinske presse, mere specifikt argentinske TNT Sports. Her kommer han med en reaktion på tre historier - én om et skifte til Inter, en anden om et muligt skifte til Newell's Old Boys og til sidst historien om, at han betalte Ronaldinhos kaution for at komme ud af fængslet i Paraguay.

I Messis opslag står der 'Fake news' og 'Mentira' (løgn, red.) med store typer. Han skriver også: 'Det man skrev for nogle uger siden om Newells er løgn. Heldigvis var der ingen der troede på det'.

Man burde ellers mene at Messi havde vænnet sig til pressens kreativitet når det gælder om at finde på noget at skrive, men her har han altså følt behov for at komme med en reaktion på tre direkte forkerte historier.

Her er Messis opslag:

messimentira

.:FORSIDE:.