fbpx
Annonce

Messi og De Jong er klar til El Clásico på lørdag

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.04.21

© Getty Images
// Lionel Messi // El Clásico // Real Madrid // Frenkie de Jong // Valladolid

Et af de helt store spørgsmål op til kampen mod Real Valladolid i går var om Koeman ville spare Lionel Messi og Frenkie de Jong, der begge var i fare for at få karantæne til kampen mod Real Madrid. Begge klarede heldigvis frisag.

Barca kan ånde lettet op, for ikke nok med, at Dembélé sikrede sejren over Real Valladolid i det 89. minut i aftes, så slap Messi og De Jong også helskindet igennem kampen uden at få et gult kort. Dermed kan de være med i El Clásico på lørdag i Madrid.

Koeman var da også klar i mælet på pressemødet inden kampen, hvor han sagde, at han ikke ville spare de to stjernespillere. At han ikke ville spare dem mod en modstander som Valladolid siger meget om de to spilleres betydning for holdet.

Netop Messi og De Jongs betydning for holdet bliver da også vigtig, når det gælder sæsonens andet El Clásico i den kommende weekend i den spanske hovedstad. Det havde været en kæmpe svækkelse af holdet, hvis Barca havde måtte undvære Messi og De Jong mod ærkerivalerne på grund af karantæne.

.:FORSIDE:.