fbpx
Annonce

Messi og Argentina vandt igen ved Copa América

FCBARCELONA.DK - 22.06.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Argentina // Copa America

Argentina hentede endnu en sejr ved Copa América, da Paraguay blev besejret med 1-0 i nat dansk tid. Det blev ikke nogen briliant kamp af Messi eller Agüero, men de tre vigtige point sikrer holdet en plads i kvartfinalen.

Både Messi og Agüero startede inde i Argentinas tredje gruppekamp ved Copa América. Allerede efter ni miutters spil satte Messi et angreb i gang hvor bolden blev sendt videre til Di Maria, der fandt Papu Gómez inde foran mål.

Argentina spillede godt den første halve time og kunne være kommet yderligere foran, men derefter gik spillet noget i stå. Argentinerne koncentrerede sig om at holde Paraguay fra at skabe noget og det lykkedes fint.

Agüero manglede tydeligt minutter i benene for han virkede noget tung. Det resulterede i en udskiftning efter en times spil. Messi tog som altid ansvar på det argentinske hold, men faldt noget ud af kampen i slutfalsen.

Det ændrede dog ikke på at Argentina fortjent vandt opgøret med 1-0 og dermed er holdet sikre på at gå videre til kvartfinalen, selvom de stadig mangler en gruppekamp mod Bolivia. Den spillles først om en uge.

I opgøret tangerede Messi sin gode ven Javier Mascheranos landskampsrekord på 147 kampe, en rekord Messi altså snart sætter sig på alene.

.:FORSIDE:.