fbpx
Annonce

Messi med endnu en sublim præstation i en finale

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.04.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Bilbao

article mb

Hvis der om nogen er en spiller som er finalernes mand, må det siges at være Lionel Messi. Igen mod Athletic Club Bilbao i Copa del Rey-finalen i går aftes, leverede Messi en sublim finalepræstation.

Messi tog teten som holdets anfører allerede fra kampens start, da han var tæt på at assistere til et føringsmål efter få minutter fra Frenkie de Jong, men kun stolpen stod i vejen for det. Resten af første halvleg fortsatte Messi de gode takter, men uden at bolden kom i mål.

Det kom den til gengæld i anden halvleg, hvor Messi var med i tre af målene i kampen. Først sendte han De Jong i dybden, som fandt en fri Antoine Griezmann inde foran mål, som nemt kunne gøre det til 1-0 til Barca efter en times spil.

Otte minutter senere kunne verdens bedste fodboldspiller score til 3-0 i kampen, da han nærmest på egen hånd scorede et af sine sædvanlige solomål mod baskerne med lidt hjælp fra De Jong. Fire minutter efter det scorede Messi kampens sidste mål på en flot førstegangsafslutning efter en klassisk aflevering tilbage i banen fra Jordi Alba.

Det var dermed en Lionel Messi, som virkelig var i hopla. Det var tydeligt, at han havde spilleglæde og en enorm gejst for at vinde. Det så man allerede tidligt i kampen, da han skældte først dommeren og siden fjerdedommeren ud.

Man kan vist roligt sige, at det virker til, at Messi har genfundet humøret og spilleglæden efter den store dramatik sidste sommer. Det lover godt for, at han måske vælger at blive i den catalanske storklub, hvor han har spillet siden han var 13 år gammel.

.:FORSIDE:.