fbpx
Annonce

Messi matchvinder i argentinsk sejr over Brasilien

FCBARCELONA.DK - 15.11.19

// Lionel Messi // Argentina // Arthur // Brasilien

Messi stod for kampens eneste scoring, da Argentina besejrede Brasilien i arvefjendeopgøret der blev spillet i Saudi Arabien. Scoringen blev sat efter, at Messi havde brændt et straffespark, hvor han nettede på riposten fra Alisson.

Brasilien og Argentina mødtes i en venskabskamp, der blev spillet i Ryadh i Saudi Arabien. Her var startede Messi inde i sin første landskamp siden Copa Amércia. For Brasilen var Arthur med fra start.

Kampen fik et dramatisk første kvarter, med et straffespark til begge hold. Først var det Brasilien efter 9 minutter og her brændte Gabriel Jesus. Et par minutter efter blev Messi hevet omkuld i det modsatte felt og fik straffe.

Det sparkede han selv, men sparket var svagt så Alisson fik pareret. Bolden røg imidlertig lige tilbage til Messi, der havde let ved at gøre det til 0-1.

Kampen var mere intens end velspillet og begge hold kæmpede godt, men der var langt mellem afslutningerne i de første 45 minutter.

Det var Argentina der havde bolden mest og i anden halvleg var de tæt på at score i par tilfælde, hvor Messi spillede en hovedrolle. Først på to direkte frispark som Alisson tog sig af og efterfølgende på en fantastisk chanceskabde pasning, som Alisson også fik afværget.

Kampen var med høj intensitet til det sidste, men der kom ikke flere mål. Dermed blev Messi matchvinder i arvefjendeopgøret.

Arthur spillede de første 55 minutter, men uden at gøre det store væsen af sig, mens Messi var på banen hele kampen.

.:FORSIDE:.