Messi: 'Ligaen er den vigtigste turnering'

FCBARCELONA.DK - 17.10.19

© Getty Images

Efter at Lionel Messi i går havde fået overrakt sin sjette Guldstøvle, kom Barca-spilleren med et par kommentarer til den ventende presse. Her slog han fast, at han sætter ligaen højrere end Champions League.

Diskussionen om hvilken titel der er den vigtigste vil nok aldrig få en ende, men for Messi er der ingen tvivl. 'Champions League er speciel og hvert eneste år ønsker vi at vinde den, men det er ligaen der er den vigtigste turnering. Det er her du bliver i stand til at gøre det godt i Champions League og i Copa del Rey. Hvis du ikke gør det godt i ligaen, får du det svært i de andre turneringer' kom det fra ham.

Han forsikrede dog hurtigt om, at Barca vil gøre alt for at vinde netop Champions League. 'Vi glemmer aldrig en titel. I Barca går vi efter det hele' sagde han.

Han kommenterede også sin sjette Guldstøvle. 'Uden mine holdkammerater havde jeg ikke scoret et eneste mål, så denne pris tilhører alle. Det er en anerkendelse til hele holdet' slog han fast.

.:FORSIDE:.