fbpx
Annonce

Messi kritiseres skarpt af de franske medier

FCBARCELONA.DK - 02.12.21

// Lionel Messi

instabar


Mandag aften blev Messi hyldet for sin syvende Ballon d'Or, men de flotte ord er hurtig blevet vekslet til skarp kritik fra de franske medier. De nærmest sabler Messi ned efter hans indsats mod Nice onsdag og hans indsats i det hele taget.

Messi kan på ny kalde sig verdens bedste fodboldspiller, efter at han mandag vandt Ballon d'Or trofæet ved en galla i Paris. I går var Messi igen i centrum i Paris, denne gang i PSG's hjemmekamp mod Nice, et opgør der sluttede 0-0. Her så man ikke meget til verdens bedste spiller og kritikken er ubarmhjertig.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Han ydede en indsats der er Ballon d'Or uværdig. Han var skuffende som falsk 9'er' skriver avisen Le Parisien i dag. De får følgeskab af en anden stor avis, L'Equipe. 'Efter det man har set de seneste uger, får man det indtryk, at han altid spiller i samme tempo, der er alt for langsomt. I nogle tilfælde ser det ud som om, at han slet ikke er med' skriver de.

L'Equipe kommer også med en ironisk kommentar til Messis indsats mod Nice. 'Han var bedre i mandags' kommer det fra avisen med henvisning til Ballon d'Or gallaen.

Både Le Parisien og L'Equipe tildeler Messi karakteren 3 på en skala til 10 for præstationen mod Nice og det er ikke først gang siden skiftet til PSG, at vurderingen er i bund. Begge aviser hæfter sig også ved, at Messi kun har scoret en enkelt gang i hans seneste 600 spillede minutter for PSG.

Det slags negative kommentarer hørte man aldrig fra den catalanske presse, selv ikke hvis Messi spillede en dårlig kamp, så det er nyt for Messi med en så massiv kritik. Derudover sætter det en tyk streg under, at det ikke er nemt at spille i en klub, når man ikke har hjertet med sig.

.:FORSIDE:.