fbpx
Annonce

Messi har fundet formen på afgørende tidspunkt

Rune Stentoft Arlbjørn - 28.02.21

// Lionel Messi // Sevilla


Efter al balladen med Messi tilbage i august måned sidste sommer, hvor han ville væk, men hvor præsident Bartomeu stoppede det, havde Messi en dårlig start på sæsonen. Her i starten af 2021 har holdets anfører genfundet formen.

I mange af de første kampe denne sæson var det ikke en Messi på toppen man så. Han virkede uoplagt, og det var tydeligt at se, at han ikke var glad. Der var langt fra smil og glæde, men i de seneste par måneder har den argentinske superstjerne genfundet formen på et afgørende tidspunkt af sæsonen.

Med den vigtige scoring til 0-2 lørdag mod Sevilla satte Messi sin scoring nummer 14 ind i lige så mange kampe for Barca her i 2021. Dermed har den 33-årige angriber virkelig fundet formen her hvor Barca træder ind i den afgørende del af sæsonen.

Samtidig med, at Lionel Messi spillede flere dårlige kampe i efterårsdelen af denne sæson, leverede Barca flere skuffende resultater. Her i 2021 hvor Messi har fundet sit gode spil er resultaterne og spillet for catalanerne blevet markant bedre.

Derfor kan man konkludere, at når Messi trives og spiller godt, så medfører det som regel gode præstationer og resultater for Barca. Det er derfor meget vigtigt, at Messi fastholder sit tårnhøje niveau i resten af sæsonen, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om titler i denne sæson.

.:FORSIDE:.