fbpx
Annonce

Messi fortsatte med at gøre ondt på Valencia

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.05.21

© Getty Images
// Lionel Messi // Valencia

Før søndagens kamp på Mestalla var Valencia et af de hold, som Lionel Messi tidligere i karrieren har scoret flest mål mod. Den flotte målstime mod valencianerne fortsatte den argentinske superstjerne i søndagens vigtige sejr.

Messi var allerede i første halvleg med i flere farlige situationer, som kunne have ført til mål, men det var først i anden halvleg, at catalanerne og Messi selv fik bolden over stregen bag den tidligere Barca-målmand, Jasper Cillessen.

Barca kom bagud med 1-0 efter 50 minutters spil, men kort efter kunne Messi udligne til 1-1. Inden da brændte han et straffespark, men de efterfølgende aktioner gjorde, at Messi kunne sparke bolden i mål til udligningen.

Få minutter senere fik Barca tildelt et frispark på kanten af felten, som Messi stensikkert sparkede flot i mål uden chance for Cillessen. 1-2 stod der til Barca. Catalanerne endte med at vinde kampen med 2-3, hvor Messi altså endnu engang gjorde ondt på Valencia.

I løbet af karrieren har Messi nu scoret utrolige 31 mål mod Valencia i 36 kampe. Det gør Valencia til det hold, som Messi har scoret tredjeflest mål mod. Sevilla er hans favortitmodstander hvad mål angår, mens Altético Madrid følger tæt efter på andenpladsen i den forbindelse.

.:FORSIDE:.