Messi droppede friweekend og trænede alene

FCBARCELONA.DK - 19.08.19

Mens holdkammeraterne kunne holde fri både lørdag og søndag efter det skuffende 1-0 nederlag mod Bilbao, blev Messi set træne på klubbens træningsanlæg begge dage i weekenden. Målet er hurtigt at være tillbage.

Leo Messi er klar over, at holdet har brug for ham. Derfor handler det om at formen hurtigst muligt kommer på plads, efter at argentineren har siddet ude med en skade i højre lægmuskel siden han indledte den nye sæson.

Messi kunne uden problemer have valgt at holde fri lørdag og søndag som resten af holdkammeraterne. Han valgte dog i stedet at træne for sig selv. Håbet er, at han måske allerede i aften kan slutte sig til holdets træning.

Meget tyder derfor på, at Messi er med når Barca på søndag tager imod Betis på Camp Nou.

.:FORSIDE:.