Messi eneste fra Barca i nominering til årets hold

FCBARCELONA.DK - 01.12.20

© Getty Images

Som traditionen byder det, kårer UEFA årets hold til januar. 50 spillere er nomineret og helt usædvanligt er Barca kun repræsenteret med en enkelt spiller, hvilket selvfølgelig er Leo Messi.

UEFA's kåring af årets hold tager udgangspunkt i Champions League sidste sæson og set i det lys, kan det ikke komme bag på mange, at Barca ikke bidrager med særlig mange blandt de nominerede 50 spillere.

5 målmænd samt 15 forsvarsspillere, midtbanespillere og angribere har fundet vej til listen over de spillere man kan stemme på hos UEFA. Her er Leo Messi altså eneste repræsentant fra Barca.

De fleste havde nok ventet at se Ter Stegen blandt de nominerede, for selvom Barca skuffede fælt i Champions League, holdt tyskeren et højt niveau, men det mener UEFA altså ikke er nok til en nominering.

Det er Champions League vinderne fra Bayern München der dominerer listen med 10 nomineringer ud af de 50. Det er ikke mange år siden Barca lå på et tilsvarende antal, så det er måske et billede på den nedtur som catalanerne har oplevet, at Messi er alene på listen.

Disse 50 spillere er nomineret:

Målmænd:
Alisson Becker (Liverpool), Anthony Lopes (Lyon), Keylor Navas (PSG), Manuel Neuer (Bayern München), Jan Oblak (Atlético de Madrid)

Forsvar:
David Alaba, Alphonso Davies, Joshua Kimmich (Bayern München), Trent Alexander-Arnold, Andy Robertson, Virgil van Dijk (Liverpool), Angeliño (Leipzig), Juan Bernat, Presnel Kimpembe (PSG), Matthijs de Ligt (Juventus), Stefan de Vrij (Inter), Hans Hateboer (Atalanta), Sergio Ramos (Real Madrid), Thiago Silva (PSG/Chelsea), Dayot Upamecano (Leipzig).

Midtbane:
Thiago Alcántara (Bayern/Liverpool), Houssem Aouar (Lyon), Ever Banega (Sevilla/Al-Shabab), Nicolo Barella (Inter), Kingsley Coman, Leon Goretzka, Thomas Muller (Bayern München), Kevin de Bruyne (Manchester City), Bruno Fernandes (Manchester United), Alejandro Gómez, Josip Ilicic (Atalanta), Kai Havertz (Bayer Leverkusen/Chelsea), Jordan Henderson (Liverpool), Marquinhos (PSG), Marcel Sabitzer (Leipzig).

Angreb:
Erling Haaland (Borussia Dortmund), Ángel Di María, Kylian Mbappe, Neymar (PSG), Joao Felix (Atlético de Madrid), Serge Gnabry, Robert Lewandowski (Bayern München), Ciro Inmobile (Lazio), Harry Kane (Tottenham), Romelu Lukaku (Inter), Sadio Mane, Mohammed Salah (Liverpool), Leo Messi (Barcelona), Cristiano Ronaldo (Juventus) og Raheem Sterling (Manchester City).

Alle kan deltage i afstemningen - klik her.

.:FORSIDE:.