fbpx

Memphis og De Jong er klar til VM efter sejr

FCBARCELONA.DK - 17.11.21

// Frenkie de Jong // Memphis Depay

instabar

VM næste år i Qatar bliver med hollandsk deltagelse, efter at de i går aftes besejrede Norge i en altafgørende kamp om førstepladsen i gruppen. Sejren blev på 2-0 og den sidste scoring blev sat ind af Memphis Depay.

Efter det skuffende 2-2 resultat mod Montenegro forleden, risikerede Holland at misse VM i Qatar om et års tid. Norge kunne nemlig med en sejr i Amsterdam overtage førstepladsen i gruppen, mens også Tyrkiet var i spil til en af de to første pladser i gruppen.

Både Memphis Depay og Frenkie de Jong startede på banen og her blev de alle 90 minutter. Holland dominerede klart de første 45 minutter og kom til flere chancer, men det stod stadig 0-0 da holdene gik til pause.

Gassen gik lidt ud af det hollandske spil i anden halvleg, men Norge, uden den skadede Erling Håland, var ikke den store trussel. Hollænderne hang i og belønningen kom i det 84. minut, hvor Bergwijn satte en forløsende 1-0 scoring ind.

Det tvang Norge til at satse offensivt og det straffede Memphis i overtiden, efter et hjørnespark til Norge, hvor der blev slået kontra. Her kunne Memphis sende bolden i det tomme norske mål.

Med sejren tager Holland førstepladsen i gruppen og dermed bookede de billet til VM.

.:FORSIDE:.