fbpx
Annonce

Memphis dobbelt målscorer for Holland i VM-kamp

FCBARCELONA.DK - 05.09.21

// Depay


Memphis Depay har vist flotte takter efter skiftet til Barca denne sommer og det fortsatte han med i går, da Holland besejrede Montenegro med 4-0 i VM-kvalifikationen. Barca-spilleren scorede Hollands to første mål.

Memphis sprudler af selvtillid efter den flotte start i Barca og det nød det hollandske landhold stor glæde af i går i hjemmekampen mod Montenegro. I det 38. minut blev Memphis revet omkuld i feltet og fik straffe, som han tog selv. Her blev bolden sikkert sendt i nettet til 1-0.

Efter en times spil var Memphis på spil igen, da han modtog bolden i feltet fra Gakpo og så stod det 2-0 til hollænderne, der scorede to gange mere i opgøret til en sikker 4-0 sejr.

Memphis blev på banen i samtlige 90 minutter, mens Frenkie de Jong spillede 84 minutter og i øvrigt gjorde det godt på den hollandske midtbane.

Hollands næste kamp er nøgleopgøret på tirsdag mod Tyrkiet, der fører gruppe G efter fem runder. Hollænderne ligger på andenpladsen, ét point efter.


.:FORSIDE:.