fbpx
Annonce

Memphis Depay ser sværere ud at hente nu

Anders Lang Jensen - 21.09.20

© Getty Images
// Depay

Rygterne har svirret længe omkring hollandske Memphis Depay og et muligt skifte til Barca i dette transfervindue. Franske Lyon sender dog et signal mod Camp Nou, eftersom Depay overtager trøje nummer 10 hos franskmændene.

Flere aviser og medier berettede om enighed mellem klubberne om en transferpris på 25 millioner euro, der ville sende Memphis Depay i retning mod Barca. Lyon har dog fortsat den hollandske angrebsprofil i truppen, og Depay overtager nu trøje nummer 10.

Fredag købte engelske Aston Villa Lyons offensivprofil Bertrand Traore i den franske Ligue 1. Angriberen fra Burkina Faso efterlader sig dermed sit trøjenummer 10. Et nummer som Lyon netop har bekræftet, at Memphis Depay nu overtager.

Hollænderen skifter sit nummer 11 ud med nummer 10. Dermed ligner det ikke umiddelbart, at den tidligere PSV-stjerne er tæt på et skifte til det catalanske. Med trøjeskiftet ligner det i stedet, at Lyon formår at holde på deres angrebsstjerne endnu en sæson.

.:FORSIDE:.