fbpx
Annonce

Medier: Xavi har afvist Barcas tilbud

FCBARCELONA.DK - 12.01.20

© Getty Images
// Xavi

Søndag eftermiddag meddeler de store medier i Barcelona, at Xavi har takket nej til at overtaget jobbet som træner i Barca med øjeblikkelig virkning. Catalaneren fortsætter i Al Sadd indtil den 30. juni.

Alt tyder nu på, at Xavi ikke kommer til at ersatte Ernesto Valverde med øjeblikkelig virkning. De store medier i Barcelona kunne søndag eftermiddag afsløre, at catalaneren skulle have afvist Barcas tilbud om at blive Barca-træner med det samme.

Xavi skulle have meddelt Barca, at han ikke ønsker at overtage jobbet midt i sæsonen, da det ikke vil være den optimale måde at overtage styringen på. Derudover har det også vægtet højt for Xavi, at han har stor respekt for Ernesto Valverde og ikke vil være den direkte årsag til, at Barca-træneren fyres midt i sæsonen. Xavi har derfor meddelt, at han ønsker at fortsætte i Al Sadd indtil den 30. juni.

Mere positivt ser det derimod ud med henblik på en aftale fra næste sæson. Xavi er klar på at vende hjem til Camp Nou og overtage trænerjobbet fra den 1. juli, hvor Ernesto Valverdes kontrakt automatisk kan udløbe. Derfor regner de fleste da også med, at Xavi bliver den kommende Barca-træner, men først om fem og en halv måned.

.:FORSIDE:.