fbpx
Annonce

Medier: Spillerne kræver valg og Xavi som træner

Rune Stentoft Arlbjørn - 17.08.20

// Bartomeu // Xavi


Den famøse kamp mod Bayern München fredag aften kræver sine ofre. Alle efterspørger ændringer heriblandt spillerne, trænerne, tilhængerne og præsidenten. De ændringer kan indebære et præsidentvalg og Xavi som træner.

Den spanske radiostation Cadena COPE melder nu, at spillerne kræver at få præsidentvalget fremrykket med det samme i stedet for, at det sker næste år. Her skulle Lionel Messi som anfører være en af frontløberne for at det sker.

Cadena COPE går endda så langt og hævder, at Lionel Messi ikke vil forlænge sin kontrakt med Barca, der udløber næste år, hvis der ikke kommer præsidentvalg nu. Den nyhed kommer i kølvandet på, at Messis fremtid i Barca i forvejen er usikker samtidig med, at et skifte til Inter florerer.

Et præsidentvalg er ikke blot den eneste ændring som spillerne angiveligt kræver nu. De vil ifølge den spanske avis AS også have udskiftning på trænerposten med det samme. Avisen skriver, at spillerne vil have Quique Setién fyret og have ham erstattet med klublegenden Xavi Hernández omgående.

Det er store ændringer som spillerne angiveligt kræver, men det er tydeligt, at der skal store ændringer til efter fadæsen mod Bayern München. Men det kræver ikke kun et præsidentvalg og en ny træner. Der skal også ske store ændringer i en aldrende spillertrup. Det er tydeligt for alle.

.:FORSIDE:.