fbpx

Medier: Rasende Álvarez klar til oprør mod Atlético

FCBARCELONA.DK - 10.08.26

 


Transferdramaet med Julian Alvárez i hovedrollen tog mandag en dramatisk drejning. Den argentinske angriber meldes rasende på Atlético Madrid og er klar til at gå i opgør mod den madrilenske klub.

Sommerens transfervindue har for længst overgivet sig til det pure kaos, og historien om Julián Álvarez tager nu en dramatisk drejning, der vil mærkes langt ud over Madrids grænser. Den 26-årige argentinske landsholdsstjerne mødte mandag ind på Atlético Madrids træningsanlæg med et klart mål om at få afklaret sin fremtid og bede om hjælp til at gennemføre det længe ønskede skifte til Barca. Men mødet blev ikke til noget, og det har fået bægeret til at flyde over for den normalt så rolige angriber, der nu har fået nok.

Frustrationen bunder i, at hverken cheffræner Diego Simeone eller præsident Miguel Ángel Gil Marín var til stede på anlægget. Simeone var taget på en to dages forlænget weekend på Ibiza, mens Gil Marín ligeledes holdt ferie. Det efterlod den målsøgende angriber med en stærk følelse af, at klubtoppen bevidst gemmer sig og mangler modet til at tage den nødvendige samtale om hans sportslige fremtid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge meldinger fra Mundo Deportivo og Jijantes føler Álvarez sig dybt svigtet, særligt fordi han mener at have haft en gensidig aftale og et løfte fra klubben helt tilbage fra februar om, at en transfer ville blive muliggjort denne sommer, hvis de rette betingelser bød sig. Da dialogen nu er blevet afskåret af cheftrænerens fravær, har spilleren mistet den sidste tålmodighed.

Da det gik op for argentineren, at der ikke var nogen ansvarlige at tale med, eksploderede temperamentet. Beskeden til de tilstedeværende på træningsanlægget var ikke til at tage fejl af. Han gjorde det krystalklart, at han agter at tage hårdere midler i brug: 'I skal ikke regne med mig' lød den kontante udmelding, efterfulgt af en direkte trussel om at strejke og nægte at deltage i holdets aktiviteter, indtil ledelsen lytter til hans krav.

Dette markante oprør forventes at blive sat i fuldt værk onsdag, hvor Diego Simeone vender tilbage til træningsbanen for at samle truppen igen. Her vil den argentinske cheftræner ikke længere kunne undvige konfrontationen. Álvarez er brændt varm på ideen om at trække i den blårøde trøje og er nu klar til at gå linen ud for at tvinge døren op til Spotify Camp Nou. Barca følger situationen tæt og står klar til når Atlético Madrid forhåbentlig giver sig.

// Julián Álvarez
.:FORSIDE:.