fbpx
Annonce

Medier: Neymar sagsøger atter Barcelona

Magnus Wind - 12.12.19

© Getty Images
// Neymar

Neymar blev i sommer rygtet kraftigt tilbage til Barca, men sådan en tilbagevenden kan dog blive en smule akavet. Brasilianeren har nemlig, i følge flere medier, atter sagsøgt catalanerne for manglende udbetaling af løn. 

Den tidligere Barca spiller Neymar har siden skiftet til Paris Saint-Germain i 2017 aldrig helt fundet sig til rette i den franske hovedstad. Skader og et ønske om at vende tilbage til catalanerne har taget fokus væk fra spillet på banen. Specielt i sommer var der kraftige rygter, der sendte brasilianeren retur til Barca. Nu har Neymar dog igen sagsøgt catalanerne om manglende udbetaling af løn, som han mener klubben skylder ham fra hans sidste sæson i blaugrana trøjen. Det skriver både catalanske Mundo Deportivo og franske AFP. 

Angiveligt drejer det sig om et beløb på 3,5 millioner euro, svarende til cirka 26 millioner kroner. Derudover, så anklager Neymar ligeledes Barcas præsident, Josep Maria Bartomeu, for at have 'handlet i ond tro' og at catalaneren skulle have forsøgt at 'rette repressalier' mod den nuværende PSG spiller for at have forladt klubben.  

Neymar tidligere sagsøgt Barca for et lignende tilfælde, men rygterne gik dengang på, at han ville trække disse anklager tilbage, hvis klubben købte ham fri i sommer. Det skete som bekendt ikke, så magtkampen udenfor kridtstregerne fortsætter. 

.:FORSIDE:.