fbpx
Annonce

Medier: United planlægger ny Frenkie De Jong offensiv

Simon Arun Vrábel - 03.10.22

// Frenkie de Jong

Flere medier bringer nu historien om, at den engelske storklub Manchester United endnu ikke har opgivet at hente Frenkie de Jong. Planen er angiveligt et nyt storstilet forsøg til januar.

Den engelske storklub er ifølge en række medier ikke stoppet med at drømme om en midtbane med Frenkie de Jong og der meldes samstemmigt om, at englænderne forbereder et nyt forsøg når transfervinduet åbner til januar.

Artiklen fortsætter under annoncen


I den røde del af Manchester kæmpende man forgæves hele sommeren for at overbevise Barcas hollandske stortalent Frenkie de Jong, om at han skulle bytte sin hjemmebane Camp Nou ud med Old Trafford. Hollænderen lagde ikke skjul på at Barca var hans drømmeklub og de udtalelser gentog han både før, under og efter sommerens transfervindue.

I stedet hentede Manchester United danske Christian Eriksen og Casemiro fra Real Madrid, men Erik ten Haag drømmer angiveligt forsat om, at hente den 25-årige blonde hollænder til England. Både avisen Sport og ESPN bringer historien om, at den engelske storklub forbereder en ny intens jagt på at hente De Jong til England når vinduet til januar åbner.

Alt imens virker Frenkie de Jong glad i Barcelona og intet tyder på at han sammen med sin kæreste nogensinde overvejede at flytte til Manchester. Parret er godt integreret i bylivet i Barcelona og selvom det sportslige stille og roligt er blevet bedre for Ten Haags tropper, så ser det stadig svært ud for dem at hente De Jong.

.:FORSIDE:.