fbpx

Medier: Inter har besluttet af sælge Bastoni

FCBARCELONA.DK - 18.03.26

 


Barca holder skarpt øje med Alessandro Bastoni, som er røget i modvind hos Inter. Nu går meldingerne fra Italien på, at Inter har besluttet at sælge forsvarsstjernen i sommerens transfervindue. 

Der er for alvor ved at komme bevægelse i rygterne om Alessandro Bastoni. Ifølge meldinger fra Italien, herunder sportsavisen La Gazzetta dello Sport, har Inter truffet en svær beslutning: De er klar til at sælge forsvarsspilleren til sommer. Det sker både af sportslige hensyn og på grund af en anspændt personlig situation for forsvarsspilleren i Serie A.

Bastoni befinder sig i en turbulent periode i støvlelandet. Efter en række svingende præstationer i Europa og en kontroversiel episode i et opgør mod Juventus, hvor han blev anklaget for at filme sig til en udvisning af Pierre Kalulu, er han blevet lagt for had af de italienske fans. Modstanden er blevet så massiv, at han mødes med piften på næsten alle stadions, hvilket efter sigende påvirker både ham selv og holdet negativt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dette har banet vejen for et potentielt skifte, og her er Barca dukket op som den absolutte førsteprioritet for den 26-årige stopper. Bastoni skulle være meget tiltalt af projektet under Hansi Flick og ser La Liga som den perfekte næste destination, hvis opholdet i Milano lakker mod enden.

Selvom interessen er gensidig, og Barca har haft kig på Bastoni i længere tid, bliver det ikke en billig handel. Inter håber angiveligt på at få i omegnen af 100 millioner euro for deres profil for at finansiere deres egne fremtidsplaner. Hans nuværende kontrakt løber frem til 2028, og parterne har aftalt at tage den endelige snak, når sæsonen er spillet færdig.

Den sportslige ledelse i Barca ser Bastoni som en forstærkning i absolut topklasse, der med sin stærke venstrefod og evne til at føre bolden frem ville passe perfekt ind i klubbens stil. Spørgsmålet er nu, om klubben kan strikke en økonomisk aftale sammen, der gør drømmen til virkelighed.

// Alessandro Bastoni
.:FORSIDE:.