Medier: Griezmann forlader Atlético de Madrid!

FCBARCELONA.DK - 14.05.19

© Getty Images

I følge flere catalanske og spanske medier, har Antoine Griezmann her til aften meddelt sin klub og sine holdkammerater, at han forlader dem efter denne sæson. Forventningen er, at han skifter til Barca.

Det var avisen Marca der var først med resultatet af det møde, vi her på fcbarcelona.dk kunne fortælle om tidligere i dag, hvor Griezmann skulle mødes med Atlético de Madrids ledelse. Her har angriberen og hans repræsentant angiveligt meddelt, at han betaler de 120 mio. euro der kan købe ham fri af kontrakten.

Efterfølgende skulle Griezsmann have informeret sine holdkammerater. Hverken Griezmann eller Atlético har officielt bekræftet nyheden om angriberens stop.

Det er forventningen, at Griezmann nu tager det skifte der var så tæt på sidste sommer, hvor han stod med det ene ben i Barca, men i sidste øjeblik valgte at blive hos Atlético. Efter en sæson uden titler, har han nu tilsyneladende ombestemt sig.

.:FORSIDE:.