fbpx
Annonce

Medier: De udlejede spillere har specielle klausuler

Simon Arun Vrábel - 21.09.22

Barca menes at have indført et velkendt koncept kaldet ”frygt-klausuler” i kontrakterne med klubbens udlejede spillere. Det betyder, at dén klub som de er udlejet til skal betale for at lade spilleren spille imod Barca.

På dansk lyder det lidt mærkeligt – en ”frygt klausul” - men fænomenet som på spansk hedder ”clausa del miedo” er et tidligere brugt koncept, som Real Madrid faktisk gjorde velkendt i Spanien for mange år siden og som Barca nu også benytter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Barca har altid været gode til at udleje de spillere som ikke får regulær spilletid, men der er risiko for, at netop dén klub som en spiller udlejes til, skal møde Barca. Endnu værre vil det være hvis netop dén spiller slår Barca ud af f.eks. Champions League og deraf kommer navnet i klausulen ”frygt klausulen”, da man vil sikre sig, at en sådan situation ikke opstår, eller at man kompenseres i form af penge.

Det er ikke lovligt at forbyde spillere at spille specifikke kampe, så i stedet har Barca, ifølge radiostationen Catalunya Ràdio, indført en klausul som siger, at de pågældende klubber skal betale en anseelig sum penge til Barca, hvis deres lånte spiller skal have minutter i en kamp imod catalanerne. Den catalanske avis Sport har bekræftet radiostationens information, men ingen af disse har kunnet komme summerne nærmere end at der er tale om anseelige beløb.

Klausulen har i flere år været brugt af ærkerivalerne fra Real Madrid, efter at de netop oplevede deres værste mareridt blive til virkelighed, da de i sæsonen 2002-2003 blevet slået ud af AS Monaco af deres egen spiller Fernando Morientes, som netop var blevet lejet ud til franskmændene. Her tabte Real Madrid over to kampe på trods af at de havde spillere som Zidane, Beckham og Ronaldo på banen. Det er netop sådan en situation præsident Laporta ikke ønsker skal opstå for catalanerne.

Barca har i denne sæson udlånt syv spillere til Tottenham, Sporting, Valencia, Elche, Lecce, AC Milan og Osasuna og kun Lecce, som har Umtiti til låns, virker usandsynlig at catalanerne kan møde i denne sæson.

Historien fra Catalunya Radio og Sport underbygges af, at den udlejede Alex Collado blev siddende på bænken i samtlige 90 minutter, da Barca i lørdags mødte Elche.

.:FORSIDE:.