Medier: Barca er i Paris for at forhandle med PSG

FCBARCELONA.DK - 13.08.19

© Getty Images

Adskillige medier meddeler tirsdag formiddag, at Barca har sendt Eric Abidal og bestyrelsesmedlem Javier Bordas til Paris, hvor man senere i dag skal forhandle om købet af Neymar.

Ifølge catalanske medier som Mundo Deportivo, Sport og radiostationen RAC1, har Barca tirsdag morgen sendt Eric Abidal, Javier Bordas og klubbens scout i Sydamerika, André Cury, til Paris. Her skal man mødes med PSG for at forhandle om Neymar. Netop André Cury var med til at gennemføre Neymars skifte til Barca i 2013.

Nyheden bakkes op af billeder, hvor man først kan se Abidal i flyveren på vej til Paris og senere kan se franskmanden og bestyrelsesmedlem Javier Bordas ankomme i lufthavnen.

Se billedet af Abidal og Bordas i lufthavnen i Paris herunder.

bordasabidal

.:FORSIDE:.