Barca arbejder på Griezmann-offentliggørelse

FCBARCELONA.DK - 12.07.19

Tidligere i dag mødte Antoine Griezmanns agent op på ligaforbundets hovedkontor, hvor han udløste franskmandens frikøbsklausul på 120 mio. euro. Seneste meldinger går på, at Barca netop nu lægger sidste hånd på offentliggørelsen.

Antoine Griezmann er ikke længere spiller i Atlético Madrid. Det står klart efter, at angriberens advokat tidligere i dag udløste frikøbsklausulen på 120 mio. euro på vegne af Barca. Dermed er Griezmann en fri mand og kan skifte til Camp Nou.

De seneste meldinger fra den catalanske presse går på, at Barca i disse minutter er ved at lægge side hånd på den pressemeddelelse, hvor man vil offentliggøre købet af Antoine Griezmann. Klubbens medarbejdere arbejder på højtryk for at kunne udsende offentliggørelsen i løbet af kort tid.

Den franske angriber befinder sig i øjbelikket på Ibiza, hvor han afventer, at hans skifte effektueres. I morgen ankommer han til Barcelona, hvor han vil få taget billeder i Barca-shoppen på Camp Nou, inden han bliver præsenteret søndag.

.:FORSIDE:.