fbpx
Annonce

Medier: Agüero annoncerer karrierestop på onsdag

FCBARCELONA.DK - 13.12.21

// Sergio Agüero

ps5 art


Flere catalanske og spanske medier meddeler denne mandag, at Sergio Agüero på onsdag vil offentliggøre, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning. Årsagen er som bekendt argentinerens hjerteproblemer.

Det er blandt andet aviserne Sport og Marca, som denne mandag kan afsløre, at Sergio Agüero på onsdag vil annoncere sit karrierestop. Den argentinske angriber har døjet med en uregelmæssig hjerterytme, som senest tvang ham til at forlade banen i kampen mod Alavés.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Sport vil der på onsdag blivet holdt et pressemøde på Camp Nou, hvor Sergio Agüero vil forklare beslutningen og hvor Barca på officiel vis vil tage afsked med argentineren.

Agüero skrev i sommer under på en 2-årig kontrakt med Barca og var tilset rollen som en meget tiltrængt offensiv forstærkning til angrebet på Camp Nou, som i den grad har haltet efter Lionel Messis exit. Nu tyder alt dog i stedet på, at 33-årige har spilet sin sidste kamp som professionel fodboldspiller.

.:FORSIDE:.