fbpx
Annonce

Medier: Abidal fortsætter som sportschef for Barca

FCBARCELONA.DK - 06.02.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Abidal

Præsident Josep Maria Bartomeu holdt onsdag aften et krisemøde med Eric Abidal, efter at franskmanden var kommet med uheldige udtalelser. Resultatet af mødet skulle være, at Abidal fortsætter som sportschef.

Forleden udtalte Eric Abidal som bekendt i et interview med avisen Sport, at mange spillere ikke var tilfredse med Valverde og at mange spillere ikke arbejdede hårdt nok. Det resulterede i en offentlig kritik fra selveste Lionel Messi, som angreb franskmandens udtalelser.

Onsdag blev Eric Abidal så indkaldt til krisemøde af præsident Bartomeu og selvom at adskillige medier indledningsvis bragte meldinger om, at en fyring af sportschefen kunne komme på tale, så endte det ikke sådan.

Onsdag aften kunne alle de store medier nemlig afsløre, at Bartomeu efter krisemødet besluttede, at Eric Abidal fortsætter i jobbet om sportsdirektør for Barca. Allerede inden mødet skulle Lionel Messi og Eric Abidal have fået talt tingene igennem og sluttet fred, hvor både klubben, Bartomeu og Abidal nu betragter sagen som lukket og løst.

De samme medier meddeler, at både Bartomeu og Abidal i dag rejser med truppen til Bilbao for at støtte spillerne i deres kvartfinale i Copa del Rey på udebane mod baskerne.

.:FORSIDE:.