fbpx
Annonce

Medier: Abel Ruiz skifter til Sporting Braga

FCBARCELONA.DK - 29.01.20

© Getty Images
// Abel Ruiz

Endnu en spiller ser ud til at forlade Barca her i januar måned. Samtlige catalanske medier fortæller, at B-holdets angriber Abel Ruiz er meget tæt på et skifte til portugisiske Sporting Braga.

Abel Ruiz har stået på spring for at få chancen på Barcas førstehold denne sæson, men den er udeblevet. Quique Setién er ikke overbevist og resultatet bliver nu et permanent skifte til portugisisk fodbold, nærmere bestemt Sporting Braga. Det fortæller aviserne Sport og El Mundo Deportivo i dag.

Der skulle være tale om en lejeaftale for resten af sæsonen, men med et obligatorisk køb til sommer for 10 mio. euro, hvor en del af beløbet forventes at bestå af de velkendte variabler, der afhænger af antal kampe Ruiz spiller.

De 10 mio. euro gør Abel Ruiz til den dyreste spiller i Sporting Bragas historie, så den 20-årige angriber vil få stor opmærksomhed i sin nye klub. Han forventes at rejse til Braga i morgen, for at få de praktiske ting på plads.

Abel Ruiz nåede at spille 68 kampe for Barca B og en enkelt for førsteholdet. Det var i et ligaopgør mod Getafe i maj måned sidste år, hvor han kom på banen i stedet for Coutinho.

.:FORSIDE:.