Medie: Valverde har accepteret salg af Rakitic

FCBARCELONA.DK - 14.06.19

© Getty Images

På trods af, at Rakitic har været en af de mest benyttede spillere under Valverde, så tyder meget på, at kroaten forlader Barca. Torsdag meddeler Cadena SER, at Valverde har accepteret et salg af midtbanespilleren.

Allerede sidste sommer var der rygter om, at Rakitic var på vej væk fra Barca, men i sidste ende valgte han at blive. Denne sommer er rygterne opstået på ny og her virker det mere sandsynligt, at Barca vælger at indkassere en markant pose penge for kroaten for at have råd til nye spillere.

Torsdag meddeler den spanske radiostation Cadena SER, at Ernesto Valverde på et møde med præsident Josep Maria Bartomeu skulle have accepteret, at Barca sælger Rakitic i sommerens transfervindue.

Det sker på trods af, at Rakitic har været en af Valverdes favoritter, men med ankomsten af De Jong og med kravet om yderligere profilerede forstærkninger, så har catalanerne brug for de mange millioner, som Rakitic kan give Barca ved et salg.

.:FORSIDE:.