fbpx
Annonce

Medie: Sæsonen kan være slut for Ansu Fati

FCBARCELONA.DK - 24.03.21

// Ansu Fati


I følge Catalunya Radio går det slet ikke som forventet med Ansu Fatis knæskade. Radiostationen fortæller at klubbens læger lige nu overvejer en tredje operation og dermed kan sæsonen være slut for den unge angriber.

Det var tilbage i starten november at Ansu Fati pådrog sin en knæskade der krævede operation. Efterfølgende vurderede lægerne, at der ventede en genoptræningsperiode på fire måneder. Dermed skulle Fati altså have spillet nu.

I starten af februar var der imidlertid behov for endnu en operation og usigterne til en tilbagevenden blev forlænget. Den seneste operation ser dog ikke ud til at have haft den ønskede effekt, for Fati oplever stadig problemer.

Derfor er endnu en opperation en mulighed. Om det bliver tilfældet eller ej, vil i følge Catalunya Radio blive afgjort indenfor de nærmeste dage.

Givet er det dog, at Ansu Fati riskerer at gå glip af den afgørende del af sæsonen med Barca og han må sandsynligvis også vinke farvel til EM til sommer, efter at han i efteråret var blevet en del af Luis Enriques landshold.

.:FORSIDE:.