fbpx
Annonce

Medie: Roma planlægger et bud på Abde

Allan Stefan - 21.04.22

// Abdessamad Ezzalzouli

Ez Abde er forsvundet ud af førsteholdet og ud i periferien efter Xavi hentede hele tre offensive kræfter i januar-vinduet. Ifølge mediet Corriere dello Sport skulle Roma være interesseret i at hente Abde for 10 mio. euro.

Abde vikarierede i efteråret på førsteholdet efter, at Messi og Griezmann begge forlod klubben i sommer og da Ansu Fati, Dembélé og Braithwaite alle blev skadet, så Barcas angreb var på daværende tidspunkt nærmest ikke-eksisterende. På trods af de fine takter, som den unge kantspiller viste, da han vikarierede på førsteholdet, vurderede Xavi, at Abde ikke var værd at satse på.

Artiklen fortsætter under annoncen


På trods af de skuffende udsigter for Abde, fortsatte han ufortrødent sin fine form, og har leveret flere store øjeblikke gennem sæsonen for Barca B. Hans præstationer denne sæson for både Barca og B-holdet er ikke gået ubemærket hen, og de store europæiske ligaer har fået øjnene op for marokkaneren.

Mediet ‘Corriere dello Sport’ meddeler nu historien om, at Mourinhos Roma skulle være den klub, der har vist størst interesse og angiveligt skulle have kontaktet den catalanske klub angående Abdes situation. Efter sigende skulle den italienske hovedstadsklub være villige til at betale 10 mio. euro for at hente Abde - inkluderet i aftalen er der en tilbagekøbsklausul til Barca.

Abde, der ankom fra Hércules for 2 mio. euro, ved at han befinder sig i et afgørende tidspunkt i sin karriere og er klar over, at han ikke kan bruge endnu et år i på B-holdet. Roma-handlen ligner derfor en god løsning for alle parter.

.:FORSIDE:.