fbpx
Annonce

Medie: Riqui Puig kan være på vej til Atlético

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.05.21

© Getty Images

I mandags gik der rygter om, at Juventus og Inter er interesseret i Rigui Puig, som må siges at være ude i kulden under Koeman. Nu forlyder det, at midtbanespilleren kan være på vej til Atlético Madrid.

Det er det spanske transfermedie Fichajes, som bringer historien om Puig og Atlético Madrid. Den transfer-specialiserede internetportal skriver dog ikke noget om der kan være tale om et køb eller leje.

Ifølge Fichajes er det Simeone, som vil have Puig til den spanske hovedstad. Argentineren vil angiveligt ændre på Atléticos måde at spille på i næste sæson. Til den opgave mener han tilsyneladende, at Puig passer rigtig godt til.

Koeman anbefalede sidste sommer Puig at lade sig udleje, for at få mere spilletid, men det råd lyttede catalaneren ikke til. Måske det vil være en god idé at lytte til det råd i næste sæson, hvis Koeman fortsætter som træner.

Hvis det bliver til et skifte væk fra Barca til sommer for Puig, så kommer den talenfulde catalaner ikke til at mangle tilbud. Med de kvaliteter han besidder er der mange klubber, som er ude efter ham, blandt dem altså tilsyneladende Atlético Madrid.

.:FORSIDE:.