Medie: PSG accepterer byttehandel med Barca

FCBARCELONA.DK - 12.08.19

© Getty Images

Det normalt velinformerede franske medie RMC Sport meddelte søndag aften, at Barca i weekenden har intensiveret forhandlingerne med PSG og at den franske klub nu har accepteret en handel, hvor Barca sender en spiller til Paris for at reducere prisen.

I de seneste dage har der været rapporteret om en dramatisk kamp mellem Barca og Real Madrid for at sikre sig Neymar. De to rivaler er skiftevis blevet udråbt til favorit i opgøret om brasilianeren og søndag aften er det nu catalanerne, som meldes tæt på.

Det er det franske medie RMC Sport og journalisten Mohamed Bouhafsi, som sent søndag aften kunne afsløre, at Barca de seneste dage har intensiveret forhandlingerne med PSG om Neymar. Samtidig meddeler han, at PSG nu har accepteret en byttehandel, hvor Barca reducerer prisen for Neymar ved at sende en spiller til Paris.

RMC Sport spekulerer ydermere i, at der er tale om Philippe Coutinho, som Barca ønsker at inkludere i handlen. Samtidig skulle PSG ifølge det franske medie allerede være i forhandlinger med Coutinho om en kontrakt.

.:FORSIDE:.