Medie: Neymars massive lønkrav giver problemer

FCBARCELONA.DK - 24.08.19

© Getty Images

Det kan godt være at Neymar vil væk fra PSG, men han har tydeligvis ikke tænkt sig at skifte for enhver pris. I følge tv-stationen La Sexta, kræver han astronomiske 35 mio. euro efter skat i løn og det kan Barca næppe imødekomme.

Barca har netop sendt Coutinho til Bayern München på en lejeaftale og dermed sparer de brasilianerens løn på 12 mio. euro om året. De penge giver plads i budgettet til at hente en spiller som Neymar.

Nu tyder noget imidlertid på, at Neymar kræver langt mere for at skrive under på en kontrakt. I følge La Sexta er kravet 35 mio. euro om året, efter skat vel at mærke. Dertil kommer, at Neymar vil have en 5-årig kontrakt.

De vilkår synes nærmest umulige for Barca at opfylde og det vanskeliggør det skifte som mange håber på. Spørgmålet er om det er årsagen til, at situationen er så fastlåst som det tyder på.

Med 10 dage til at transfervinduet lukker, begynder det at trække op til spændende afslutning på spekulationer om Neymars fodboldmæssige fremtid.

.:FORSIDE:.