Medie: Messi sidder over i kampen mod Huesca

Anders Lang Jensen - 11.04.19

© Getty Images

Lørdag skal Barca atter i kamp, når det gælder udekampen mod Huesca. Men truppen til opgøret i La Liga bliver ifølge mediet ESPN uden Messi, der forventes at sidde over efter det hårde sammenstød i kampen mod Manchester United.

Englændernes defensivspiller Chris Smalling smadrede i første halvleg ind i Lionel Messi, hvorefter argentineren måtte en tur ud til lægestaben med en blødende næse og et rødblåt øje. En hård medfart der dog ikke afholdt Messi fra at spille opgøret på Old Trafford til ende.

Men i weekendens ligakamp vil truppen ifølge ESPN ikke indeholde argentineren, da Ernesto Valverde vil skåne Messi efter episoden i Champions League-kampen.

I det catalanske er man fortrøstningsfulde omkring, at der ikke er tale om en brækket næse, men Barca vil tjekke Messi yderligere i dag omkring omfanget af slaget i ansigtet.

.:FORSIDE:.