fbpx
Annonce

Medie: Leeds har sænket prisen på Raphinha

Peter Vyff - 19.06.22

// Raphinha

Siden foråret har Raphinha været et varmt emne på Camp Nou, uden at der dog er sket nogle fremskridt i forhandlingerne. Leeds har nu angiveligt sænket prisen for brasilianeren, og det har også skabt interesse hos Liverpool.

Det er ingen hemmelighed at Raphinha i lang tid har været et ønsket transfermål for ledelsen på Camp Nou. Brasilianeren har længe lignet en naturlig erstatning for Ousmane Dembélé, hvis kontrakt man endnu ikke har fået forlænget. Det lader dog til at forhandlingerne med Leeds har stået stille de sidste par uger, hvor man ikke har hørt om de store fremskridt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne har dog fået fornyet håb om at hente Raphinha efter nyheden om, at Leeds har sænket prisen på landsholdsspilleren. Ifølge mediet Fichajes kan brasilianeren nu hentes for 40 millioner euro, hvilket er noget lavere end de 60 millionerne euro, som der tidligere har været nævnt som købsprisen.

Brasilianeren har haft et par fremragende sæsoner for Leeds, hvor han har været holdets ubestridt største stjerne. Raphinha spillede 35 kampe i den forgangne sæson, hvor han bidrog med 11 mål og 3 assists, og hvor han var altafgørende for Leeds' overlevelse i Premier League.

Situationen omkring Ousmane Dembélé har i lang tid efterladt Barca i en venteposition, hvor man ikke har kunnet reagere før franskmandens fremtid var på plads. Catalanerne kan dog snart ikke vente længere, og ifølge Fichajes skulle Liverpool nu også være interesserede i Raphinha, og det kan skabe bekymring på Camp Nou.

Liverpool har fornyligt købt Darwin Núñez hos Benfica, og det er forventeligt at han skal overtage Sadio Manés plads, som meldes på vej til Bayern München. På trods af udskiftningen på Anfield, så ønsker de at forstærke sig yderligere, og prisnedsættelsen på Raphinha har angiveligt gjort ham særdeles attraktiv.

Barca skal derfor til at beslutte sig, hvorvidt man vil vente yderligere på Ousmane Dembélé eller genoptage forhandlingerne med Leeds. Det er åbenlyst at økonomien på Camp Nou fremstår som en kæmpe forhandlingsbarriere, men eftersom prisen nu menes at være noget lavere på Raphinha, kan det sende Joan Laporta og Mateu Alemany til forhandlingsbordet igen.

.:FORSIDE:.