fbpx
Annonce

Medie: Kessié har tilbudt sig til flere hold i Italien

Peter Vyff - 31.10.22

// Franck Kessié

Franck Kessié kom til Camp Nou i sommer, hvor han dog er langt fra startopstillingen. Den manglende spilletid har nu eftersigende fået landsholdsspilleren til at tilbyde sig til andre klubber, hovedsageligt i Italien.

Ledelsen brugte i omegnen af 200 mio. euro på at styrke holdet til denne sæson, hvor stjernespillere som Robert Lewandowski, Jules Koundé og Raphinha ankom til Camp Nou. Barca hentede i alt otte forstærkninger, men det er dog ikke alle nyindkøb, der har vist sig at være en succes.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Franck Kessié har haft det svært, siden han skiftede en fast startplads ud hos AC Milan med en bænkplads på Camp Nou. Den italienske mester har nemlig ikke fået særlig meget spilletid i denne sæson, hvor han lader til at være næstnederst i midtbane-hierarkiet, kun foran talentet Pablo Torre.

Ivorianeren har dog hele tiden haft tro på tingene, og konstant arbejdet på at integrere sig i det taktiske system under Xavi. Cheftræneren har dog ikke den helt store tiltro til Kessié, hvilket betyder at det blot er blevet til fire startpladser i tolv kampe for Barca.

Landsholdsspilleren har derfor ikke de bedste fremtidsudsiger, og det har ifølge mediet Calcio Mercato fået ham til at lede efter en anden arbejdsgiver, og muligvis forlade Camp Nou, når transfervinduet åbner igen til årsskiftet. Ivorianeren skulle angiveligt være nået så langt i sin beslutning, at han skulle have tilbudt sig til flere klubber, hovedsageligt i Italien og deriblandt hans tidligere hold, AC Milan.

Det er dog endnu ikke til at sige om der er hold i rygterne, men det er helt åbenlyst, at Kessié ikke står først på holdkortet til de allerstørste kampe i sæsonen. Der er dog en udbredt holdning til at landsholdsspilleren har flere kvaliteter, som hans kollegaer på midtbanen ikke har, og at han derfor sagtens kan vise sig at blive en værdifuld spiller på Camp Nou.

 

.:FORSIDE:.